Varen blev tilføjet til din kurv

Antal

Der er 0 varer i din kurv Der er 1 vare i din kurv

Varer
Forsendelse Bliver udregnet
I alt
Kreditkort Hurtig levering 1-3 hverdage
Kreditkort 365 dages returret
Kreditkort Gratis fragt på alle ordre over 399 kr.

Petite Knit Fortune Sweater

2202322

PRIS: 0,00 kr.


Fortune Sweater strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger, og ærmerne har trekvart længde. Der strikkes i glatstrik med kløvermønster. Halsens ribkant strikkes først og lægges dobbelt, idet den strikkes sammen. Herefter strikkes vendepinde med vendinger på forstykket for at danne halsudskæring. Samtidig med vendepinde og raglanudtagninger strikkes kløvermønsteret også – vær omhyggelig med at få kløvermønsteret placeret korrekt, så det bliver symmetrisk og mødes korrekt under ærmegabet. 

Størrelsesguide

Fortune Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15-25 cm i forhold til dit brystmål. Inden du går i gang med at strikke, bør du måle dit brystomfang med et målebånd. Læg 15-25 cm til dit brystomfang (afhængig af, hvor løs eller tætsiddende du ønsker din Fortune Sweater), og strik så den størrelse, der rammer dette mål bedst. Eksempel: Du måler dig selv til 95 cm rundt om brystet. Læg 15-25 cm til dette mål, og du får 110-120 cm. (95 cm brystomfang + 15-25 cm bevægelsesrum = 110-120 cm. Størrelse M med overvidde 114 cm ligger i dette interval).

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Overvidde: 95 (105) 114 (124) 133 (143) 152 cm

Længde: 53 (55) 58 (60) 61 (65) 69 cm (målt midt bag inkl. ombukket halskant)

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde med to tråde silk mohair i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 og 80 eller 100 cm), rundpind 4 mm (40, 60 og 80 og/eller100 cm), strømpepinde 3 og 4 mm

Materialer: 175 (200) 225 (225) 250 (300) 325-350 g Soft Silk Mohair fra Knitting For Olive (25 g = 210 m)

Bemærk: Der strikkes med to tråde (garnforbruget angiver det totale garnforbrug).

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5).

Farvekoder 

Den grønlige Fortune Sweater er strikket i to tråde Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Støvet Artiskok.

Den grålige Fortune Sweater er strikket i to tråde Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Havre.

Denne opskrift er på dansk.